mfnordic.dk

Forside
PVC
Plast

Hvad Står PVC For?
16. November 2020




Billede af: Pexels

Hvis udtrykket “plastik fantastisk” nogensinde rigtig har været rigtigt, så må det være med tanke på PVC. PVC er nemlig noget nær det mest anvendte plastik i verden, og det er der mange, gode grunde til.

Hvad står PVC for? PVC står for polyvinylchlorid, og er et meget anvendt og udbredt plastmateriale. PVC er det, man kalder for en amorf termoplast-type, hvilket i praksis betyder, at det kan smeltes, formes på ny og dermed genanvendes. PVC er langt fra en ny opfindelse, og har faktisk været benyttet i mere end 80 år.

PVC er altså en type plastik, der i høj grad bruges i forbindelse med byggeri. Dette gør naturligvis, at der bliver produceret rigtig meget af det. Faktisk udgør PVC 20% af den globale produktion af plast, hvilket gør den til den tredje mest producerede type af plast.

Hvis 20% af den samlede produktion ikke rigtig giver dig et billede af, hvor meget det egentlig er, så forstår vi det udmærket godt. Hvis vi skal gøre det lidt mere konkret, så svarer det til 50 millioner tons hvert år. Og nej, PVC vejer ikke særlig meget.

Selvom PVC primært bruges i forbindelse med byggeri, så bruges der også en stor del i it- og elektronik-sektoren samt transportsektoren.